Hvordan vi vurderer dokumentationen

De fleste steder står der hvad et stof gør. Der står sjældent hvor sikkert vi egentlig ved det. Evidensvurderingen her siger intet om et stof virker, kun hvor meget vægt forskningen bag påstanden kan bære.

Hvorfor et tal

Et stof med ti uafhængige forsøg i mennesker og et stof med ét rotteforsøg kan stå ved siden af hinanden i den samme webshop og se lige overbeviste ud. Forskellen findes, den bliver bare aldrig vist. En score tvinger den frem, og den tvinger samtidig mig til at skrive ned hvad vurderingen bygger på.

Vurderingen laves ud fra forskning i mennesker. Det er et bevidst hårdt valg, og det rammer flere populære peptider hårdt. Findes der kun dyreforsøg, siger vi det lige ud i stedet for at lade dyredata tælle som om det var det samme.

Hvad scoren dækker

Tre afgrænsninger afgør hvad der overhovedet må tælle med. De stod længe kun i mine egne noter, og det gjorde nogle af scorerne umulige at genskabe for en læser der fulgte rubrikken. Nu står de her.

1. Scoren gælder stoffet som man indtager eller får indsprøjtet det, ikke stoffet som fænomen. Undersøgelser af kroppens eget niveau af et stof, eller af stoffet som naturlig bestanddel af kosten, er ikke undersøgelser af at tage det. De tæller derfor ikke med i stikprøve og diversitet, uanset hvor mange mennesker de omfatter.
2. Forsøg med et beslægtet stof tæller ikke. Det gælder både moderstoffer, længere eller kortere udgaver af samme molekyle, og varianter med en anden kemisk tilføjelse der ændrer hvor længe stoffet bliver i kroppen.
3. Scoren måler hvor godt spørgsmålet er undersøgt, ikke om svaret er positivt. Et stort, veludført forsøg der viser at et stof ikke virker, giver høj score.
4. Er stoffet aldrig givet til et menneske i et offentliggjort forsøg, kan totalen ikke komme over 39 point, uanset hvor god dyreforskningen er. To af dimensionerne kan ellers score højt alene på dyreforsøg, og så ville et stof ingen har taget, kunne lande i et bånd der lover data fra mennesker.

De fem dimensioner

Hver dimension giver point efter faste trin. De lægges sammen til en score på 100 point.

Hvad vi bevidst ikke tæller

To ting bliver ofte talt med andre steder, og de er udeladt her med vilje. Tidsskriftets prestige straffer russisk og østeuropæisk forskning hårdt, og en del af peptidlitteraturen ligger netop dér. Lav prestige siger noget om udgivelsessystemet, ikke nødvendigvis om metoden. Forskerens citationstal måler en karriere, ikke et forsøg. Begge dele er desuden dyre at slå op og holde opdateret for én person, og et mål der ikke bliver vedligeholdt, er værre end intet mål.

Anekdoter tælles heller ikke med. At tusindvis af mennesker på nettet rapporterer en effekt, er ikke evidens, men det er heller ikke ingenting. Hvor det er relevant, står det som tekst i opslaget, adskilt fra scoren.

Båndene

Båndene er ikke en anbefaling for eller imod et stof. De siger hvor meget dokumentationen kan bære.

Hvad en score ikke siger

• Ikke om stoffet er sikkert. Sikkerhed står i opslagets eget afsnit om risici.
• Ikke om det er lovligt. Det står under retsstatus på hvert opslag.
• Ikke om det virker for dig. En score er en egenskab ved litteraturen, ikke ved dig.
• Ikke at et lavt tal betyder virkningsløst. Det betyder at nogen ikke har undersøgt det ordentligt endnu.

Scoringslog

76 af 76 stoffer er vurderet indtil videre. Resten står som ikke vurderet endnu, og der bliver ikke sat et tal på et stof før litteraturen er slået op. Hvert vurderet opslag viser den litteratur der ligger til grund.