Humanin
Mitokondrielt-afledt peptid koderet af mitokondrie-DNA'et der beskytter mod neurodegeneration, forbedrer insulinsensitivitet og korrelerer negativt med kronologisk alder i humane studier.
Humanin
Humanin er et endogent mitokondrielt-afledt peptid (MDP) på 21 aminosyrer, kodet i 16S rRNA-regionen af mitokondrie-DNA’et. Det opdages i 2001 som et neuroprotektivt faktor identificeret fra overlevende neuroner i Alzheimers hjerne og har siden vist sig at have vidtrækkende effekter på celleoverlevelse, insulinsensitivitet og biologisk aldring. Plasma-niveauer af humanin falder med alderen, og centenarister har konsistent højere niveauer end aldersmatchede kontrolpersoner.
Virkningsmekanisme
- Mitokondrielt-afledt peptid (MDP): Kodet af mitokondrie-DNA — ikke kernegenomet — og secerneret til kredsløbet som et hormonlignende signal
- Receptor-binding: Binder til CNTFR/GP130/WSX-1 receptor-komplekset på celleoverfladen og aktiverer JAK2/STAT3 og MAPK/ERK signalveje
- Neuroprotektiv effekt: Beskytter neuroner mod amyloid-beta-toksicitet, oxidativt stress og iskæmi — antagonist til IGFBP-3 og BAX-medieret apoptose
- Insulinsensibilisering: Forbedrer cellulær glucoseoptagelse og insulinsignalering — mekanistisk adskilt fra MOTS-C, men overlappende effekt
- Anti-apoptotisk: Hæmmer mitokondrie-medieret apoptose via Bcl-2-familien; beskytter særligt neuroner og kardiomyocytter
- Systemisk aldringsbiomarkør: Faldende cirkulerende humanin-niveauer korrelerer med øget kardiovaskulær risiko, kognitiv nedgang og biologisk aldring
Klinisk evidens
- Centenarister: Kohortestudier (Barzilai et al.) viser, at centenarister og deres efterkommere har signifikant højere plasma-humanin end aldersgruppen — associeret med kardiovaskulær sundhed
- Alzheimer: Humanin-niveauer er reducerede i cerebrospinalvæske hos Alzheimer-patienter; prækliniske studier viser neuroprotektiv effekt mod amyloid-beta
- Diabetes: Humane associationsdata viser invers korrelation mellem humanin-niveauer og type 2-diabetes-risiko
- Kardiovaskulær: Lavt humanin associeres med aterosklerose og hjerteinsufficiens i observationsstudier
- Ingen RCT’er: Ingen kliniske interventionsstudier med eksogen humanin-administration hos mennesker endnu publiceret
Note: Al human evidens er observationel eller associationsstudie. Kausalitet er ikke etableret. Interventionsdata er udelukkende prækliniske (mus og in vitro).
Dosis og protokol
| Dosis | Frekvens | Administrationsform | Note |
|---|---|---|---|
| 0.5 mg | 1x dagligt | Subkutan injektion | Typisk præklinisk research-dosis (murint ækvivalent) |
| 1 mg | 1x dagligt | Subkutan injektion | Øvre research-dosis — ingen human doseringsguide etableret |
| — | — | Intranasal | Undersøgt præklinisk for neuroprotektiv administration |
- Ingen etableret human protokol: Humanin er udelukkende i research-stadie — ingen klinisk doseringsguide eksisterer
- Biotilgængelighed: Subkutan administration foretrækkes; oral administration giver ringe biotilgængelighed pga. proteolyse
- Kombination: Undersøgt i kombination med MOTS-C præklinisk for synergistisk metabolisk og neuroprotektiv effekt
Bivirkninger og forsigtighed
- Ingen systematiske humane sikkerhedsdata: Humanin er ikke administreret i kliniske studier hos mennesker — bivirkningsprofil ukendt
- Endogent peptid: Som endogent peptid forventes lav immunogenicitet, men dette er ikke klinisk bekræftet
- Hypotetisk: Overdosering kunne teoretisk forstyrre apoptotiske processer (tumorundertrykkelse) — ingen data
- Forsigtighed: Bør betragtes som eksperimentelt compound med høj usikkerhed
Se også
- MOTS-C
- SS-31 (Elamipretide)
- NAD+
- Levetid & anti-aldring
- Mitokondriel protokol — CoQ10, ALA, SS-31, MOTS-C, Humanin