Fra frysetørret pulver til en streg på sprøjten

Den her side handler ikke om hvorvidt du bør. Det spørgsmål besvares på stof-siderne, og svaret er for de flestes vedkommende at dokumentationen ikke rækker. Den handler om at hvis du gør det alligevel, så er den hyppigste alvorlige fejl ikke stofvalget. Det er regnestykket.

1. Regnestykket, som er der det går galt

Peptider leveres frysetørret. Pulveret vejer noget, du tilsætter en væskemængde du selv vælger, og koncentrationen afhænger udelukkende af dit eget valg. To personer med samme hætteglas kan derfor sidde med væsker der er fem gange stærkere end hinanden.

En insulinsprøjte af typen U-100 rummer 1 ml fordelt på 100 streger. Én streg er altså 0,01 ml. Det er hele grunden til at det kan gå galt: stregerne hedder "enheder", men en enhed er et rumfang, ikke en mængde stof.

Regnestykket herunder tager desuden mængden på etiketten for pålydende, og det er den sjældent. Syntetiske peptider leveres typisk som salt med et vandindhold, så de milligram der står, er bruttovægt. Hvor meget der reelt er, kan et analysecertifikat sige noget om, og det er behandlet nedenfor.

2. Omregner

Den her regner ikke ud hvad du bør tage. Den oversætter den dosis du allerede har besluttet dig for, til streger på sprøjten. Tjek altid resultatet i hånden bagefter.

3. Hvad du blander med

To væsker bruges, og forskellen er større end de fleste tror, især set med danske øjne.

Det er hele grunden til at folk leder efter bakteriostatisk vand: benzylalkoholen hæmmer bakterievækst, så glasset kan punkteres flere gange, mens en ampul sterilt vand er brugt op med det samme. Prisen for den bekvemmelighed er at man må købe et produkt der ikke har en dansk markedsføringstilladelse, og hvis kvalitet ingen myndighed har set på.

Benzylalkohol er ikke harmløst. Det må ikke bruges til nyfødte under fire uger, hvor det er forbundet med alvorlige bivirkninger, og produktmærkningen bærer en direkte advarsel om det. Længerevarende brug over en uge frarådes desuden til børn under tre år, og der bør udvises forsigtighed ved høje doser under graviditet og amning samt ved nedsat lever- og nyrefunktion. Nogle får allergiske reaktioner. Tjek den faktiske koncentration på dit eget glas, for forskellen mellem 0,9 og 1,1 procent er en fjerdedel mere benzylalkohol pr. milliliter, og bruger man flere hætteglas ad gangen, lægges det sammen.

4. Selve blandingen

1. Lad glasset komme op på stuetemperatur før du tilsætter væske. Kold væske på koldt pulver opløses langsommere.
2. Sprit begge gummipropper af og lad dem tørre. Våd sprit desinficerer ikke. Det gælder ikke kun første gang: producentens mærkning kræver aseptisk teknik ved hvert udtag, og konserveringen er et supplement til hygiejne, ikke en erstatning.
3. Lad væsken løbe roligt ned ad glassets inderside. Ikke fordi strålen i sig selv ødelægger peptidet, som man ofte læser. Korte syntetiske peptider har stort set ingen foldet struktur der kan denatureres af mekanisk kraft. Grunden er at du undgår skum og luftindblanding, og at det netop er ved grænsefladen mellem luft og væske at peptid klumper sammen.
4. Vend glasset roligt frem og tilbage til pulveret er opløst. Ryst det ikke, for kraftig rysten slår luft i væsken. Skum er ikke i sig selv et bevis på at noget er ødelagt, men det er et tegn på at der er slået unødigt meget luft i. Lad det stå til skummet er faldet, før du trækker op.
5. Se på væsken. Den skal være klar. Uklarhed, tråde eller bundfald betyder at noget er galt, og så skal glasset kasseres.

5. Opbevaring

Det frysetørrede pulver og den færdigblandede væske er to forskellige ting med to forskellige holdbarheder. Selve holdbarheden varierer fra stof til stof og står derfor på det enkelte stofs side, ikke her. For de fleste forskningskemikalier er svaret dér at der slet ikke findes offentliggjorte stabilitetsdata.

6. Analysecertifikater

Et analysecertifikat, ofte kaldet et COA, er den eneste dokumentation du får for hvad der er i glasset. Det er også trivielt at forfalske, og et certifikat udstedt eller bare videreformidlet af sælgeren selv er ikke uafhængig kontrol. Her er hvad der er værd at se efter.

• Stemmer batchnummeret på certifikatet med det der står på selve glasset? Et certifikat for en anden batch dokumenterer ikke din vare.
• Hvem har lavet analysen? Et navngivet laboratorium der ikke ejes af sælgeren, er noget værd. Et certifikat uden laboratorienavn er ingenting værd.
• Renhed og identitet er to forskellige spørgsmål. Væskekromatografi måler renhed, altså hvor stor en andel af det målbare peptidmateriale der er ét stof. Massespektrometri viser molekylmassen og er langt stærkere for identitet. Men masse alene beviser ikke sekvensen: to peptider med ombyttede aminosyrer vejer præcis det samme. Rigtigt identitetsbevis kræver fragmentering, altså MS/MS-sekvensering.
• Mængden på etiketten er bruttovægt. Det her overses næsten altid. Renhedstallet fra kromatografien tæller ikke salt og vand med, og syntetiske peptider leveres typisk som trifluoracetat-salt med et reelt vandindhold. "5 mg, 99 procent rent" betyder derfor ikke 4,95 mg peptid. Der kan være mærkbart mindre, og det rammer direkte ned i dosisberegningen ovenfor.
• Passer molekylvægten? Den mest oversete kontrol, og den fanger faktisk noget. TB-500 er eksemplet: fuldlængde thymosin beta-4 i sin naturlige acetylerede form vejer omkring 4.963 dalton, mens det korte fragment Ac-LKKTETQ vejer omkring 889. To vidt forskellige varer under samme navn, og massespektret afslører hvilken du har.
• Er der målt for andet end selve stoffet? Restopløsningsmidler, tungmetaller og endotoksiner er de tre der betyder noget ved indsprøjtning. De står sjældent på certifikatet.

Hvor galt står det til? Fire uafhængige undersøgelser giver et billede. Weber og medarbejdere analyserede i 2017 1.190 dopingprodukter beslaglagt ved den schweiziske grænse og fandt at under en femtedel indeholdt det angivne stof i den angivne mængde. Breindahl og medarbejdere købte i 2015 melanotan II hos tre internetbutikker: alle angav 10 mg pr. glas, det faktiske indhold lå mellem 4,3 og 8,8 mg. Ashraf og medarbejdere købte i 2024 semaglutid hos ulovlige onlinesælgere og målte en renhed på 8 til 14 procent mod de 99 der stod på etiketten, med endotoksin i samtlige prøver. Van Wagoner og medarbejdere fandt i 2017 for 44 SARM-produkter at kun 41 procent indeholdt den mængde etiketten lovede, mens 39 procent indeholdt et helt andet ikke-godkendt lægemiddel. Ærligt forbehold: ingen af undersøgelserne har analyseret BPC-157 eller TB-500 specifikt. Mønsteret er robust på tværs af beslægtede varegrupper, men der findes ikke offentliggjorte uafhængige analyser af netop de to.

7. Sprøjter, nåle og bortskaffelse

• Sprøjter og penkanyler er ikke det samme. Insulinsprøjter fås i Danmark typisk i 29 til 31 gauge, og de almindelige kanylelængder er 8 mm og 12,7 mm, hvor 12,7 mm er den klassiske på 1 ml-sprøjten. De helt korte længder på 4 til 6 mm hører til penkanyler til injektionspenne, ikke til sprøjter.
• Én nål, én gang. Genbrug er den hyppigste praktiske fejl ved hjemmeinjektion. En nål bliver sløv efter første stik, og en sløv nål giver mere vævsskade.
• Skift injektionssted. Gentagne stik samme sted giver knuder i underhuden.
• Brugte kanyler er klinisk risikoaffald og må aldrig i dagrenovationen. De skal samles i en godkendt kanyleboks eller anden hård, lukket beholder. De fleste apoteker tager imod bokse, men de har ikke pligt til det, og kommunerne har forskellige ordninger hvor genbrugspladsen ofte er alternativet. Tjek hos din egen kommune.
• Hætteglasset skal også af vejen. Fjern kanylen og læg den i boksen først. Er glasset gået i stykker, skal det med i boksen eller i sin æske.

Hvad der ikke står her

Doser står ikke her. De hører til på det enkelte stof, og de skal knyttes til det forsøg de stammer fra, ikke til hvad der cirkulerer på fora. Det samme gælder holdbarhed og forholdsregler, som varierer fra stof til stof.