Planteekstrakt

Lykopen

Lykopen er et rødt karotenoid fra tomater og vandmelon med stærk antioxidativ effekt. Epidemiologisk evidens peger på reduceret risiko for prostatakræft og kardiovaskulær sygdom ved højt lykopen-indtag.

Opdateret: juli 2026

Kategorireference
Retsstatus i DanmarkSælges som kosttilskud

Sælges som kosttilskud og er omfattet af fødevarelovgivningen, ikke af lægemiddelkrav til virkning og dokumentation.

Forholdsregler

Bør ikke tage det

  • Gravide og ammende bør holde sig til lycopen fra almindelig mad og ikke tage koncentrerede tilskud, fordi der ikke findes sikkerhedsdata for tilskudsdoser.
  • Personer med aktivt mavesår bør ikke bruge store mængder tomatbaserede koncentrater, som kan irritere.

Samspil med andet

  • Der findes ingen veldokumenterede lægemiddelinteraktioner for lycopen hos mennesker.
  • Tilskud over cirka 12 mg dagligt har i sammenlagte analyser sænket det systoliske blodtryk let. Sammen med blodtryksmedicin er et ekstra fald teoretisk muligt, men effekten er lille.
  • Meget høj og længerevarende indtagelse kan give en orange til gullig farvning af huden, tydeligst i håndflader og fodsåler. Det er ufarligt og forsvinder når man holder op, men kan forveksles med gulsot.
  • Mave-tarmsymptomer som løs afføring, luft, kvalme og halsbrand er beskrevet, og tomatbaserede produkter er sure og kan irritere ved mavesår.

Stop og søg læge ved

  • Gulfarvning der også ses i det hvide i øjnene, da det peger på gulsot og ikke på lycopen.
  • Mavesmerter, sort afføring eller opkast med blod.

Lycopen er blandt de mest brugte og bedst tålte stoffer i gruppen, og EFSA har fastsat en acceptabel daglig indtagelse på 0,5 mg per kilo kropsvægt fra alle kilder tilsammen. Der er ingen etablerede medicinsamspil, og blodtrykspunktet er en lille effekt der først bliver relevant hvis man i forvejen behandles for lavt eller labilt blodtryk.

EFSA's AFC-panel, vurdering af lycopen og fastsættelse af ADI 0,5 mg/kg kropsvægt, 2008; Li og Xu, metaanalyse af lycopen og blodtryk, 2013

EvidensvurderingSådan vurderer vi →
76af 100
Moderat dokumentation

Der findes data fra mennesker, men begrænset i omfang eller kvalitet.

  • Studiedesign35/35
  • Stikprøve15/25
  • Replikation15/20
  • Uafhængig finansiering10/15
  • Populationsbredde1/5

Der findes flere randomiserede forsøg i mennesker: en systematisk oversigt med ni studier hvoraf seks indgik i beregningen, et forsøg med 72 deltagere om karfunktion, og et iransk forsøg med 50 patienter med hjertesvigt. Finansieringen er offentlig og hospitalsbaseret, med industrien alene som leverandør af præparat og placebo i det ene forsøg.

Forbehold

De positive fund ligger på blodkarrenes udvidelsesevne hos mennesker der allerede er syge, ikke på hjertetilfælde, og det samme forsøg fandt ingen effekt overhovedet hos raske frivillige. Det er en vigtig skelnen. Metaanalysen om prostata fandt ingen forskel i PSA. Deltagerne er desuden overvejende mænd og patientgrupper.

Litteratur lagt til grund (3)
  • Sharifi-Zahabi E et al. Lycopen og PSA, systematisk oversigt og metaanalyse. Complementary Therapies in Medicine, 2022. Ni studier, seks i beregningen. Ingen sikker forskel i PSA.
  • Gajendragadkar PR et al. Lycopen og karfunktion. PLoS One, 2014. 36 hjertepatienter i statinbehandling og 36 raske frivillige, 7 mg dagligt i to måneder. 53 procent bedre udvidelsesevne hos patienterne, ingen effekt hos de raske. Finansieret af Cambridge University Hospitals.
  • Karimian J et al. Lycopen ved iskæmisk hjertesvigt. 2022. 50 patienter, 25 mg dagligt i to måneder.
Vurderet 25. juli 2026Sammenlign med et andet stof →
Doser fra forsøgene

Det her er ikke en doseringsvejledning. Det er hvad deltagerne fik i de forsøg der er gennemført med Lykopen, sammen med hvad forsøgene målte. Doserne stod i en forsøgsprotokol med lægetilsyn, kontrolleret stof og et bestemt formål, og ingen af de forudsætninger gælder uden for forsøget.

  1. 7 mg dagligt (Ateronon, lycopen i formulering med forbedret optagelse)oral2 måneder36 patienter med hjertekarsygdom og 36 raske frivillige

    Forsøget målte endotelfunktion målt som flow-medieret dilatation samt blodtryk og lipider. Endotelfunktionen blev bedre hos patienterne med hjertekarsygdom, men ikke hos de raske. Blodtryk, kolesterol og inflammationsmarkører var uændrede i begge grupper.

    Gajendragadkar et al., Effects of oral lycopene supplementation on vascular function in patients with cardiovascular disease and healthy volunteers: a randomised controlled trial, PLoS ONE, 2014

  2. 30 mg dagligt (15 mg to gange dagligt)oral3 uger før operation26 mænd med nyopdaget prostatakræft der skulle have fjernet prostata, 15 på lycopen og 11 uden tilskud

    Forsøget målte PSA, tumorstørrelse og vævsforandringer i det fjernede væv. PSA faldt 18 procent i lycopen-gruppen mod en stigning på 14 procent i kontrolgruppen, men forskellen var ikke statistisk sikker, og det samme gjaldt tumorstørrelsen. Til gengæld havde 73 procent i lycopen-gruppen mod 18 procent i kontrolgruppen frie resektionsrande, og færre havde svær intraepitelial neoplasi. Forsøget var lille, kontrolgruppen fik intet placebo, og det var ikke designet til at vise effekt på sygdomsforløbet.

    Kucuk et al., Phase II randomized clinical trial of lycopene supplementation before radical prostatectomy, Cancer Epidemiology, Biomarkers and Prevention, 2001

  3. 6 mg eller 15 mg dagligtoral8 uger126 raske mænd, fordelt på placebo (38), 6 mg (41) og 15 mg (37)

    Forsøget målte markører for oxidativ stress, inflammation og endotelfunktion. Kun gruppen på 15 mg dagligt adskilte sig fra placebo: antioxidantenzymet SOD steg, DNA-skaden i lymfocytter faldt, hs-CRP, sICAM-1, sVCAM-1 og det systoliske blodtryk faldt, og et mål for endotelfunktion (RH-PAT) steg 23 procent. Gruppen på 6 mg dagligt adskilte sig ikke sikkert fra placebo. Forsøget varede kun 8 uger og målte blodprøver og karfunktion, ikke sygdom.

    Kim et al., Effects of lycopene supplementation on oxidative stress and markers of endothelial function in healthy men, Atherosclerosis, 2011

  4. cirka 30 mg dagligt fra tomatprodukteroral (via kosten)3 uger79 mænd med prostatakræft der afventede helbredende behandling

    Forsøget målte PSA. Hovedanalysen på tværs af alle risikogrupper fandt ingen forskel i PSA mellem tomatgruppen og kontrolgruppen. Først i en efterfølgende, ikke planlagt analyse af de 41 patienter med mellemhøj risiko faldt median-PSA 2,9 procent i tomatgruppen mod en stigning på 6,5 procent i kontrolgruppen. Det er et hypotesegenererende fund, ikke et bekræftende resultat.

    Paur et al., Tomato-based randomized controlled trial in prostate cancer patients: effect on PSA, Clinical Nutrition, 2017


Lykopen er et karotenoid, den røde pigment i tomater, vandmelon og grapefrugt. Det er et af de mest potente biologiske antioxidanter, der kendes, og er særligt effektivt til at neutralisere singlet oxygen. Bryan Johnson inkluderer det i Blueprint-stacken med fokus på dets kardioprotektive og anticarcinogene egenskaber.

En vigtig praktisk pointe: lykopen fra varmebehandlede tomater (sovs, passata) absorberes markant bedre end fra friske tomater, da varmen nedbryder cellematricen og frigiver lykopen fra proteinkomplekser.


Virkningsmekanisme

Evidens og dosis

KontekstDosisFormEvidensniveau
Prostatakræftrisiko (epidemiologisk)~10 mg/dag kostbaseretTomater, tomat-produkterModerat observationel
Kardiovaskulær (LDL-oxidation)15–25 mg/dagSupplement/tomaterModerat klinisk
Bryan Johnsons stack15–30 mgSupplementEmpirisk

En portion tomatpure (100 g) indeholder ~29 mg lykopen. Tomatjuice og tomatkonserves er konsistente, billige kilder.

Hvem bruger det?

Forbehold

Se også

Udefra

Kilder om emnet

Nyhedsbrev

Ét stof, gennemgået ordentligt

Et brev når der er noget at sige: et nyt opslag, en vurdering der er blevet lavet om, eller et studie der ændrer billedet. Ingen reklamer, intet salg.

Din adresse sendes til kontakt@etlangtliv.dk gennem formulartjenesten Web3Forms og bruges udelukkende til nyhedsbrevet. Du kan bede om at blive slettet når som helst.

Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på denne side er udelukkende til informationsformål og udgør ikke medicinsk rådgivning. Konsulter altid en læge eller anden kvalificeret sundhedsprofessionel. Peptider og kosttilskud er ikke nødvendigvis godkendt til klinisk brug i Danmark.