Vitamin

Vitamin K2

Vitamin K2 fungerer som "calciumtrafikvagt" i kroppen og sikrer, at calcium deponeres i knogler frem for blodkar. Uundværlig companion til Vitamin D3 og central for kardiovaskulær og knoglerelateret longevity.

Opdateret: april 2026

Kategori

reference

Overblik

Vitamin K2 er en fedtopløselig vitamin K-form, der primært aktiverer proteinerne osteocalcin (knogler) og Matrix GLA Protein (MGP) (blodkar). Det adskiller sig fra K1 (phylloquinon), som primært handler om koagulation.

De to vigtigste former:

MK-4 (menaquinon-4): Kort halveringstid, primært fra animalske kilder
MK-7 (menaquinon-7): Længere halveringstid (~72 timer), bedre biotilgængelighed, primært fra fermenterede fødevarer (natto)

Relevans for longevity:

Reducerer vaskulær kalkificering — en af de stærkeste prædikatorer for kardiovaskulær sygdom
Beskytter knoglestruktur ved at aktivere osteocalcin
Tæt koblet til D3: D3 øger calciumabsorption, K2 sørger for korrekt distribution

Virkningsmekanisme

K2 er cofaktor for gamma-carboxylering af vitamin K-afhængige proteiner:

Osteocalcin (knogler): Carboxyleret form binder calcium og inkorporerer det i knoglematrix
Matrix GLA Protein (MGP) (blodkar): Carboxyleret MGP hæmmer calciumaflejring i arterievægge
Gas6 og Protein S: Involveret i celleoverlevelse og antiinflammatoriske processer^[inferred]

Uden tilstrækkeligt K2 forbliver disse proteiner undercarboxylerede og inaktive — calcium cirkulerer og deponeres uhensigtsmæssigt.

Klinisk forskning

Studie	Journal	År	Nøglefund
Rotterdam Study (Geleijnse et al.)	J Nutr	2004	Højt K2-indtag associeret med 57 % reduceret risiko for aortakalkificering og 26 % lavere kardiovaskulær mortalitet
Prospect-EPIC (Gast et al.)	Atherosclerosis	2009	K2 (men ikke K1) associeret med reduceret koronarsygdomsrisiko
Knaplund et al. (RCT)	Osteoporos Int	2020	MK-7 øgede knogledensitet hos postmenopausale kvinder over 3 år
Schurgers et al.	Blood	2007	MK-7 overlegent over MK-4 mht. biologisk halveringstid og carboxylering af MGP

Hubermans protokol

Huberman specificerer ikke eksplicit en K2-dosis i sine standardprotokoller, men nævner K2 konsekvent som obligatorisk companion til D3.

Anbefalet dosis baseret på konsensuslitteratur: 100-200 mcg MK-7 dagligt^[inferred]
Tag altid med D3 og et fedtholdigt måltid
MK-7 foretrækkes over MK-4 grundet overlegen biotilgængelighed og halveringstid

Dosering

Generelle anbefalinger:

NIH har ingen etableret RDA for K2 specifikt
Funktionel dosering: 100-200 mcg MK-7/dag er det mest anvendte interval i kliniske studier
MK-4 doser i terapeutiske studier: 45 mg/dag (langt højere — bruges primært i japanske knoglebehandlingsstudier)
Tag med fedtholdigt måltid

Bivirkninger og interaktioner

Antikoagulantia (Warfarin/Marevan): K2 kan modvirke blodfortyndende effekt — kontraindikeret ved warfarinbehandling uden lægeovervågning
Generel toksicitet: Meget lav; ingen kendte tilfælde af K2-toksicitet ved normale doser
D3-synergi: D3 øger behovet for K2 ved høje doser — de bør altid følges ad
K1 vs. K2 confusion: Koagulationspåvirkning er primært K1-medieret; K2 ved normale doser påvirker ikke koagulationstid klinisk signifikant^[inferred]

Se også

Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på denne side er udelukkende til informationsformål og udgør ikke medicinsk rådgivning. Konsulter altid en læge eller anden kvalificeret sundhedsprofessionel. Peptider og supplements er ikke nødvendigvis godkendt til klinisk brug i Danmark.